Diese Branche gibt in Europa das meiste Geld für Lobbyarbeit aus: „Sie sind viel stärker als die Banken, das sagt viel aus“ (über die Chemieindustrie, Paywall, aber kurze Zusammenfassung in den Kommentaren)

Berlingske har de seneste uger kørt en artikelserie om den kemiske industri, der gennem mange år er sluppet afsted med de vildeste ting i rigtig mange europæiske lande. 

Hvilket måske ikke er så sært endda; de bruger nemlig en formue på lobbyisme. Ikke kun lokalt, men også på EU-niveau.

Det er helt ærligt den slags, der får mig til at lede i skuret efter høtyv og fakler..

**Nå, men nu til resumé:**

Kemikalieindustrien er den største lobbyaktør i EU og bruger flere penge på at påvirke lovgivning end tech- og finanssektoren. Ifølge EUs åbenhedsregister brugte industrien i 2023 250 millioner kroner på lobbyisme. Organisationer som CEFIC og konsulenthuse som FleishmanHillard står bag en væsentlig del af indsatsen. Lobbyarbejdet har blandt andet forsinket forbud mod sundhedsskadelige stoffer som PFAS, de såkaldte evighedskemikalier.

PFAS har forurenet miljøet siden 1950’erne og findes nu i blodet hos størstedelen af verdens befolkning. De bruges i alt fra slip-let-pander til brandskum og er forbundet med alvorlige sundhedsrisici, herunder kræft og immunsystemskader. Kritikere mener, at kemikalieindustriens lobbyindsats har været afgørende for at opretholde brugen af disse stoffer på trods af videnskabelig dokumentation for deres farlighed.

Selvom EU har tiltag som åbenhedsregistret, mangler der indsigt i de konkrete mekanismer bag lobbyisme. Professor Peter Nedergaard og forsker Wiebke Marie Junk peger på, at industriens økonomiske interesser er en væsentlig drivkraft. Kampen om regulering fortsætter, men modstanden fra industrien er hård, hvilket gør fremtidige forbud mod PFAS usikre.