Die Gewerkschaftsbewegung kann den Angriff der Sozialdemokratischen Partei auf die Arbeiter von New Denmark nicht länger ignorieren

Det er nu smart af de partier som har så travlt med at få os til at kæmpe imod hinanden, i stedet for eliten som rent faktisk er skyld i problemerne.

Det er nu ikke en flygtninge eller en immigrants skyld at alt er blevet dyre og at velfærden i samfundet er ved at skrante. Det er politikerne og erhvervsinteresserne som betaler politikerne som er skyld i det her. Det er dem der langsomt er ved at ændre vores system og skabe kæmpe sociale forskellen blandt folket og eliten

Et godt skridt i den rigtige retning ville være at kræve at alle skal ansættes på lige vilkår, så man ikke bare kan ansætte en udlændinge eller immigrant voldsomt billigt.

Som medlem af Enhedslisten kan jeg kun alt for godt bakke op om indlægget fra RGU’s faglige udvalg. Ligesom jeg altid har kunnet bakke op om SUF’s faglige arbejde.

Arbejderklassen tilhører ingen nation, lyder det gamle slogan. Og selvom vi unægteligt tilhører nationer, også de af os, der er internationalister, må vi arbejde ud fra, at nation ikke er det, der skiller os af: Solidaritet mellem nationer, had mellem klasser, er et andet gammelt slogan.

For der er ingen arbejder der i længden får noget ud af at bekrige andre arbejdere. I en lang periode har særligt arbejdere i det Globale Nord nydt godt af at være en form for globalt arbejderaristokrati, der har kunnet nyde godt af det Globale Nords udbytning af det globale syd; arbejdere der tilhører majoritetsbefolkninger har kunnet nyde godt af importen af billig arbejdskraft fra minoritetsbefolkninger, i takt med at majoritetens levestandarder er steget. Eksempelvis hvordan at gæstearbejdere i Europa nærmest har bygget, helt bogstaveligt, store dele af de vestlige velfærdsstater.
Men siden 1990’erne, hvis ikke endda 1980’erne, har vi også set at kapitalen ikke er blege for at udnytte den billige arbejdskraft til også at bekæmpe de indrømmelser, som majoritetsbefolkningen har vundet. Det var derfor, at dele af de vestlige arbejderbevægelser til tider forfaldt til chauvinisme og protektionisme, xenofobi, osv. i en fejlbehæftet analyse af, at det var “de fremmede” arbejdere, der udfordrede deres indrømmelser og sejre; de var forblændet af forbedringerne i levestandarden, til at placere skylden rigtigt: ved kapitalen.

Som /u/Mortonwallmachine siger, så får vi ikke noget ud af at lade arbejderklassen deles langs nationale eller fagmæssige linjer, og lade disse spilles ud imod hinanden. Det tjener kun de, der ønsker en svag arbejderklasse, der har sværere ved at kæmpe for at forbedre deres forhold. Det nytter ikke noget at vi accepterer eksempelvis platformøkonomiens dårligdomme i det omfang vi gør, bare fordi det er domineret af minoritetsdanskere. Eller de dårlige forhold i distributionsbranchen, hvor mange minoritetsdanskere også er ansat. Eller i rengøringsbranchen. Eller udnyttelsen af vores udenlandske kolleger i byggebranchen.

Det er mit indtryk at der er en god repræsentation af Socialdemokrater i fagbevægelsens top. Så det er i mine øjne desværre ikke så mærkeligt at de følges ad. Mange af de danske fagbevægelser gør hvad de kan for at beskytte deres medlemmer og det kan gå uhensigtsmæssigt ud over dem der ikke er medlem, hvad end årsagen er.

Fagbevægelsen har i tidligere tider været imod storkapitalismens forsøg på at importere billig arbejdskraft til at drive lønninger ned og priser op.

Gad vide hvad der fik dem til at være pro-storkapital.