Zivilisten dürfen nicht getroffen werden, wenn dänische Soldaten in den Krieg ziehen. Aber es passiert und Jakob Frølund wird sich nicht entschuldigen

Jeg har egentlig aldrig forstået det med at man ikke må ramme civile når man er I krig. Civile på fjendens side er jo potentielle kommende fjendtlige soldater. 

I 2. verdenskrig var det ikke et problem at bombe byer ned til grunden. Hvorfor og hvornår skiftede man holdning?

Et skud i tågen, efter at have skimmet artiklen (jeg har aldrig været i militæret eller noget, måske en veteran kan kommentere på det her): Kan det være for at beskytte sin egen psyke, når han siger det sådan?

Altså. Han er helt med på, at civile ikke må blive ramt – selvom det ikke kan undgås i en krig. Og giver man en undskyldning, har man *de facto* erkendt man var personlig skyldig i civile tab. Og når først man har gjort dét, så kunne det gå HELT galt med psyken derfra.

Nu er jeg ikke soldat, men på mig virker det som en lidt mærkelig vinkel. Selvf. er der civile tab, når man er i krig. Det kan desværre ikke undgås. Dogmet er vel ikke at det aldrig må ske, men derimod at man ikke gør civile til et direkte mål, eller udsætter dem for uforholdsmæssig fare. Men hvis fjenden skyder på en og bruger civile som skjold, så er der jo ikke så meget man kan gøre anderledes.

Det koster bønner, at spille skak

Der er intet at undskylde for. Han og de andre soldater satte liv og lemmer på spil for andre mennesker, og i en kort periode var der fremgang, indtil vi trak os ud igen. Vi havde stadig været der i dag hvis vi ikke havde trukket os ud, og kunne være det i al evighed. Vi forsøgte at hjælpe det afghanske folk og bekæmpe Taleban, men det er en nytteløs kamp. Vi kan ikke redde hele verden, desværre, for jeg føler virkelig med de afghanere der noget mellem ørene og er fanget i fortiden med de her hulemænd.

Hvis man har set selve udsendelsen, så er der jo et helt forløb der leder op til at de havner i den situation, det er et bagholdsangreb hvor de beskydes fra 2 retninger efter at have besøgt en mindre landsby. Og ja som de selv beskriver, så forsvarer man sig med alt hvad man har, hvilket de gør og der ryger så nogle civile. Det kan man simpelthen ikke bebrejde den enkelte soldat, det er deres liv på spil.

Om vi overhovedet skulle være i Afghanistan for at sprede “fred og demokrati” min holdning er nej, vi skulle aldrig have været der, men når den politisk beslutning nu blev taget, ja så gør soldater soldaterting.