Alles für die Belichtung

Læste i dag en opdatering fra en mand der har mistet sin søn på linkedin.

Det er så en personlig tragedie jeg ikke kan sætte mig ind i, men det der pissede mig af var at han 30 linier længere nede begyndte at snakke om sit arbejde og bla bla bla.

Det mindede meget om dengang man gik i folkeskole og skulle perspektiverer en tekst til eksamen med noget fra pensum. Jeg glemte kort alt om hans døde søn og blev ret forarget og var ved at skrive “handler det om dig og din personlige tragedie eller om dit arbejde, kan du ikke droppe dit arbejde og fokuserer på at bearbejde dit sorg uden at perspektivere til din ledelsesstil?”

Men jeg måtte bare forlade linkedin med tanken om at det er stedet hvor ananas i egen juice mødes og fortæller om deres på overfladen super fede liv.