Während die Sozialdemokraten sich um sich selbst kümmern, stellt der FH-Vorsitzende in seiner Rede klar: Das neue Renteneintrittsalter darf nicht differenziert werden

https://www.a4medier.dk/beskaeftigelse/artikel/fhomdifferentieretpensionsalder

Von KarmusDK

3 Comments

  1. Sossernes sidste krampetrækninger, inden de bliver overflødige, bliver brugt på at sikre, at ingen i fremtiden vil uddanne sig faglært efter folkeskolen, fordi de nu har fået vished for, at det koster dem 60 år på arbejdsmarkedet.

    Og LOs (segment af FH-organisationerne) medlemskrise bliver hermed total. For hvorfor skal man som ufaglært byggearbejder melde sig ind i en (rød) fagforening, hvis konføderationsformanden grundlæggende modarbejder medlemmernes interesser?

  2. Fluffball-Extreme on

    Well HK er også pilrådden, lønforhandlerne har to opgaver:
    1. Skaf mere i løn til dem der tager værdiløse kommunom uddannelser
    2. Hold de ufaglærte nede uanset hvor meget erfaring de har i jobbet.

  3. Fabulinius on

    Det lyder jo godt nok med ny pensionsalder. – Men man skal da tænke det ind i den verden, vi lever i nu, og sådan som verden bliver i resten af dette århundrede. – Det er som om, at vi diskuterer alle store emner, som om alle de andre emner slet ikke ekisterer. Og som om, at verden i resten af dette århundrede ser ud, som den gør lige nu. Men sådan er det jo ikke. Den socialdemokratiske Arne vil have børn og børnebørn og oldebørn, som også gerne vil leve en rar tilværelse (hvis det da bliver muligt). Så vi kan ikke bare blive ved at diskutere pension og Arne hele tiden, som om det er noget, der kan ses isoleret fra den fremtid, vi godt kan ane derude. Der er nemlig mange ting, vi skal gøre nu, hvis det skal have virkning senere i århundredet. Vi kan ikke bare tænke frem til næste valg og tale om “2030 planer”. Vi skal have en “2100 plan”, og vi har brug for den allerede nu.

    På ret kort sigt skal vi have styr på vores militær. Europa skal kunne forsvare sig selv. Og vi skal have organisatorisk, logistisk og personelt styr på det forsvar, vi allerede har. Om så russerne kom i robåde og på knallerter ville de overrumple den gældende udgave af “Oberst Hackels Army”. For slet ikke at tale om flåden, hvor der på skibene enten slet ikke er kanoner, eller hvor de ikke virker.

    Beskyttelse af vores grundvand. Vi må vist nærmest expropriere hele landbruget og så sætte nogen andre til at drive dem økologisk og giftfrit. Ellers kommer vores børn og børnebørn ikke til at have bare nogenlunde rent grundvand. Og det er vi ellers et af de meget få lande, der har til rådighed. Så det er mere guld værd en alverdens indtægter fra griseexport (som alligevel ikke er en god forretning for Danmark; dårligt nok for den enkelte landmand mere; og slet ikke uden EU tilskud). Vi kan ikke være bekendt, at de nuværende landmænds overanstrengte kreditforeningslån skal ødelægge vores grundvand helt for alle fremtidige generationer.

    Der er også det med de uddøde fjorde. Det kan hidse nogen op. Men ikke mig. Fisk er alligevel så forurenede, at de slet ikke burde spises mere. Så lige det behøver vi ikke bruge penge på selvstændigt. Synes jeg altså. Men der tales om det her, helt uden at man husker, hvordan fødekæden optager tungmetaller og radioaktivitet (som f.eks. fra det japanske kraftværk, der smeltede og hvor de så til sidst hældte radioaktivt vand ud i Stillehavet). Verdenshavene er jo ved at ligne Vesterhavet ud for Cheminova. med alle de dér gifttønder.

    Den stigende havvandsstand. Hver gang der kommer en ny klimarapport så ser det mere og mere dystert ud. Men det er da klart nok, at vi skal bruge bjerge af milliarder på det her. Ikke kun med diger (som tager mange år at bygge). Vi skal huske at sommervarmen også vil få vores asfalt på vejene til at smelte. Det ses allerede i lufthavne som et problem. – Så der er både vandstigning, virkninger af varme og af mere kulde, der skal sættes penge af til.

    Så er der den vedvarende energi. Politikerne vil sætte solceller over det hele. Men vi har jo allerede så mange, at vi producerer mere end nødvendigt, når vejret tillader det. Derimod mangler vi noget infrastruktur tværs over Storebælt og mellem Danmark og Tyskland. Også kostbart.

    Så er der klimaflygtningene. Ikke bare dem, der vil findes langt væk. Hvordan mon det går med Spanien, Portugal, Grækenland og Italien. Hvordan mon dér ser ud om 20 år? Skal Europa til at bygge boliger til millioner af folk fra Sydeuropa, eller hvad? De får jo en blanding af oversvømmelser og vandmangel. Det samme gør sig gældende rigtig mange steder på jordkloden og det bliver værre og værre.

    Vi skal forresten også bruge milliarder på sundhedsvæsenet. Både det for kroppen og det psykiatriske system. Og på de der supersygehuse, som ender med at være alt andet end super.

    Der er også noget IT, der hedder “bitcoin” og “AI, kunstig intelligens.”. Det vil kræve enorme energi ressourcer at drive de her ting. Meget mere, end “manden på gaden” forestiller sig. Også dyrt. Så måske kan vi alligevel få brug for flere solceller?

    Og hvordan vil det her AI på den lidt længere bane påvirke arbejdsmarkedet. Der er ret meget kontorarbejde, der godt kan erstattes af en AI computer. Nogenlunde som der er ret meget fabriksarbejde, som allerede udføres af robotter i stedet for af mennesker. – Hvis tilstrækkeligt mange arbejdspladser forsvinder, hvordan skal vores samfundsøkonomi så se ud ? Skal hvert hjem have en “arbejdsrobot” som tjener pengene ind til huslejen og maden, nu hvor far og mor er blevet erstattet af en AI computer og af en robot ?

    Så er der kæmpeinvesteringer i almindelig teknologi osv. EU er ved at sakke bagud i forhold til resten af verdenen. USA er ved at løsrive sig fra sine “venner” i Europa. Husk at Trump faktisk har et flertal bag sig i den amerikanske befolkning. Så det stopper ikke, selv om Trump vel en dag stoppper. Vi er også langt bagud i forhold til Kina, som er ved at sætte sig godt og grundigt på Afrika og Sydamerika. Så både vores adgang til handelspartnere og helt nødvendige grundstoffer vil blive styret ret meget af Kina i resten af dette århundrede.

    Vi har også problemer under jordoverfladen. For vores kloaksystemer er gamle og slet ikke dimensioneret til de fremtidige og ofte meget pludselige store vandmasser vi får i hovedet.

    Der er nok nogle flere kæmpeproblemer end dem, jeg lige kunne komme i tanke om her. Men det er da ret tydeligt, at det med arbejslivets længde og pensionsalderen og vores levetid ikke bare er noget, vi kan tale om helt uafhængtigt af alt det andet. Så vi skal ikke lade os narre ind i en isoleret pensionsdebat bare fordi Socialdemokratiet trænger til en mærkesag op til næste valg. Vi skulle snarere tale om, hvordan vi finder nogen politikere, som faktisk tænker en hel del længere ud i fremtiden end til næste valg.

Leave A Reply