3 Comments

  1. Uha, det er jo en gammel kending. Der er jo, som det bliver nævnt i artiklen, tale om et af de ældste fund af runer fra Skandinavien. Men det er ikke et helt nyt fund. Det har et par år på bagen efterhånden.

    Runerne er jo noget vi i meget høj grad forbinder med den sidste del af yngre jernalder, vikingetiden og vikingetidens runesten.

    Men faktum er, at runer findes overalt. Fra smykker over bygningsværker til runesten og kraniedele. Der er også runer på brakteater, våben, læder osv.

    Men runer er er gammelt fænomen som strækker sig helt tilbage til, i hvert fald, det andet århundrede som i dette tilfælde – samt den jævnaldrende [Vimose-kam](https://asset.dr.dk/imagescaler/?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2024%2F01%2F22%2Fdanefae_kam.jpg&scaleAfter=crop&quality=70&w=720&h=405) med indskriften *HARJA* som nok er et personnavn og nok kammens ejermand.

    Og det er også den type indskriptioner vi finder i de tidlige perioder med runeskrift, altså personnavne (typisk mænd så vidt jeg ved) eller tingsnavne.

    Det tyder naturligvis også på, at runeskriften i Norden har en længere historie bagud end de fund vi finder for det er veletableret i arkæologien at vi praktisk talt aldrig finder “den første” eller “den sidste” af en genstandstype eller et fænomen.

    Men her er der så et stykke af er sværd eller en kniv som har netop et af de her tingsnavne hvor genstanden beskriver sig selv. Det samme har vi set på en Torshammer fra Lolland som bærer inskriptionen “jeg er en hammer” – hvilket slog fast at den type smykker rent faktisk var en repræsentation af en hammer. Hvilket er lidt morsomt.

  2. Står der mon noget om, hvorfor Louise går til bal?

    **JEG VIL HAVE SVARET!**

Leave A Reply