Hf hat den Bildungsweg des 24-jährigen Anders gerettet: Jetzt will die Regierung ihn abbrechen

Nu er der jo ikke nogen der siger at epx ikke skal være ligeså afslappet.

Jeg kunne mistænke at det kunne gavne tilslutningen at man fulgte hf og ikke havde standpunkt, men kun eksamens karakterer.

Reddede også min, men når jeg ser på rigtig mange af de aldre som jeg gik på hf med, altså hvis det billede er generelt for hf, så giver det rigtig god mening at sløjfe det. Rigtig mange der droppede ud selvom de var oppe i 20’erne, mange det fin så dårlig en eksamen at det var begrænset hvad den kunne bruges til, og mange der endte med ikke at bruge uddannelsen til en videregående uddannelse (de to sidste var tit sammenfaldende)

Jeg får lyst til at komme med min historie om, hvordan HF blev min redning i livet og hvad andre muligvis går glip af. Jeg er barn af en alkoholiker og en mor, der kun så sin karriere foran sig og ikke sine børn. Jeg husker svagt at omsorg var en ting, og allerede i de tidlige klassetrin blev jeg sat tilbage og alle gav op på mig. Jeg var jo bare et problembarn. Jeg rullede rundt i systemet og landede på HF som 20-årig. STX virkede for lang og alle de kløgtige hoveder gik jo der. Herfra skete der noget magisk. Min dansklærer fik banket tro og lysten ind i mig. Jeg fandt også ud af, at mit hoved intet fejlede. Pludselig fik jeg gode karakterer, blev inspireret og før jeg fik set mig om, deltog jeg i politiske debatklubber og dyrkede mit studie. Jeg sluttede med et snit på 11,6, læste derefter HA almen og er i dag topleder for lige knapt 50 mennesker med et kæmpe drive for at se andre lykkes i sit job, både isoleret og kollektivt. Der findes ikke noget mere meningsfuldt for mig, udover min kone og mine børn.

Min pointe med den her historie er, at jeg har lært mange sjæle at kende, der ligesom mig, kommer skævt fra start, måske ikke kan finde deres plads i livets hast og hvor HF blev en redningskrans. Jeg havde aldrig været, hvor jeg er i dag uden HF og jeg er bange for, at mange andre aldrig får lov til at få den glæde, som jeg fik ved uddannelsesmodellen. Det gør mig faktisk en smule bedrøvet.

Min fortælling er at livet i folkeskolen for mig var helvede. Jeg fik ikke dansk-udvidet og blev erklæret uegnet til gymnasiet. Jeg prøvede noget HG af men jeg kedede mig ihjel. Jeg prøvede også teknisk skole/erhvervsskole af men det var også alt for kedeligt. Jeg var i krise og endte med at arbejde som ufaglært.
Når jeg husker tilbage, husker jeg en særlig situation hvor vi sad ved folkeskolens computere og skulle kigge noget uddannelses-guide-agtigt igennem. Jeg fandt noget der hed “sociologi”. Det ville jeg være! Jeg fik at vide jeg skulle finde noget andet. Det kunne jeg ikke blive.
Jeg fik (alt for sent) gennemført en 10 klasse for voksne. Tog min HF. Jeg afsluttede med 6 12-taller i streg. Jeg stod med et gennemsnit der gav mig adgang til alle uddannelser på alle universiteter. Og jeg valgte sociologi.
I dag er mit navn foreviget i anerkendte videnskabelige tidsskrifter efter at have arbejdet tværfagligt med nogle af landets førende forskere og jeg har haft indflydelse inden for mit emnefelt. Jeg arbejder nu med en forholdsvist høj løn – dog udenfor forskningsregi.
Jeg havde aldrig taget gymnasie som 26 årig. Aldrig. Gå is skole med folk der kommer direkte fra folkeskolen i den alder? Med al respekt, så ville jeg ikke have følt det som et givtigt læringsmiljø. HF var perfekt på alle måder til mig og den måde jeg studerer på og der var jævnaldrene.

Kæft jeg er bitter på vegne af alle de som minder og mig, og som ikke får chancen for at nå de skyer de rækker efter.

Før folk begynder at kritisere udspillet skulle man måske se udspillet i sin helhed. Blot et forslag.